søndag den 24. november 2013

Sammenlægning af blogs og navneskift

Som nogle måske vil bemærke har jeg lavet navneskift fra Camilla's scrap til Camillas syslerier.

Dette er sket på baggrund af at jeg har valgt at lukke min blog der hedder Camilla's mad og slå den sammen med denne her. Det blev for meget at skulle blogge 2 steder - kunne se at jeg ikke orkede det - det er en måned siden jeg har blogget på madbloggen og bloggede godt nok for 10 dage siden her - men ellers var det lang tid siden igen - og det synes jeg ikke er godt nok. Så håber det bliver bedre nu hvor de lægges sammen.

Så vi starter med et madindlæg - her nogle billeder fra noget af det vi har fået at spise på det sidste:


Varm kartoffelsalat med pølser.
Utrolig nem ret - Kogte kartofler i tern, løg i store tern ned i en gryde med eddike, sukker, salt og peber.
Og det smager rigtig godt :) 


Stegt flæsk med persille sovs - valgt at stege dem på panden og det var nemt og smagte godt.


Svensk pølseret.
Endnu en nem ret - pølser, løg og kogte kartofler i en gryde med paprika, tomatpuré og mælk.


Cornflakespanerede karbonader med stuvede ærter og gulerødder.
Synes cornflakesne giver et rigtig sprødt "knæk"


Forloren hare med butternutsquash mos (fra fryseren) og kålrabi (købt frosset i Tyskland)
Haren blev rigtig god (Der kommer måske et indlæg om hvordan jeg lavede den), mosen synes jeg var en anelse for sød og kålrabien brød jeg mig ikke om.


Porre/Kartoffelsuppe (mest porre) - med bacondrys.

fredag den 15. november 2013

Strygestof/folie på bluse

Så det vist ved at være tid til at få blogget igen :)

Laver en del kreativt - bl.a. PL - men kan ikke helt finde ud af med mig selv om jeg vil have det her på bloggen - synes måske det bliver for meget når det kun er PL. Kan se det forrige opslag var fra uge 11 - nu er jeg lige blevet færdig med uge 42 - så det er jo MANGE sider.

Men fik lavet denne fede bluse til Silke i går.


Det var utrolig nemt - så nu skal jeg have købt noget mere strygestof/folie så jeg kan lave flere fede ting :)

Kan I alle have en super god weekend.