lørdag den 17. december 2011

Hygge lørdag.

I dag stod den på oprydning og en smugle rengøring.
Så fik jeg lige pakket nogle julegaver ind for de skulle afleveres til en veninde der kom senere. Hun kom med sine 2 børn (Alma der er en døgn ældre end Silke og Adam der er lidt over en måned gammel) - Så vi har hygget hele dagen og fået noget god aftensmad. Da jeg så lige fulgte Lene ud til bilen og efterlod Silke alene ja så sker der jo så ting og sager for da jeg kom ind igen sad Silke og drak af en glas mælk som hun selv havde hældt op - til gengæld lå resten af kartonen (næsten 1 liter) på bord og gulv :-) Men sådan kan det jo gå - og lære det skal de jo :-)

Er endelig også blevet færdig med at få sat mine stempler i CD bokse, så nu mangler jeg kun at få fat i en CD holder.

I morgen skal min mor og jeg + Silke nok ud til Aastrup mølle (Stofmøllen), viste godt man kan købe stof der, men viste ikke man kunne komme op i den, det fortalte min mor mig i sidste weekend. Det skal vi i morgen formiddag og i morgen eftermiddag skal jeg mødes nede i byen sammen med min søster og min far. Min far har altid os med ude for at købe julegave til min mor. I de mange år jeg ikke har boet i Faaborg har han bare haft min lillesøster med, men nu hvor jeg er flyttet herned igen er jeg også med. Og plejer nu at være meget hyggeligt. Min far og jeg har ikke haft et voldsomt godt forhold til hinanden - tror det er fordi vi ligner hinanden så meget. Men efter jeg er blevet mor er det vendt fuldstændigt - så det er bare dejligt.
Min far plejer at købe et smykke fra en designer her i Faaborg der hed Poul Haugaard - men han døde for et par måneder siden, så ved ikke hvad han vil finde på i år.

Der er ingen interessante billeder at lægge ud, så det bliver kun en tekst blog i dag.

Kram.

Nu kun 1 uge til juleaften og 10 dage til Silke bliver 2 år.

1 kommentar:

  1. Det lyder da som en aktiv weekend. Og rigtig hyggelig.
    Den stofmølle har jeg da besøgt - for måske 20 år siden. Og Fåborg er en hyggelig by. Så god fornøjelse.

    SvarSlet

Mange tak for besøget - glæder mig til at læse din kommentar - som jeg sætter utrolig meget pris på.